aov.dk
 
  Nyhedsbrev uge 50 2019
 
Vi nærmer os med stormskridt 2 af årets største begivenheder, julen og nytåret. I denne uge bringer vi såvel resultatet af vores store julevins-test, samt nu også resultatet af vores test af mousserende og Champagne til nytåret.
 
 
  Vinkalender Se alle opslag - klik
 
14/12 Bichel Vine inviterer til julestue og vinsmagning Klampenborg 11
17/12 Grundlæggende Viden om Vin - Vinøs Vinskole København S 18:30
18/12 Bobler & Mousserende vine - Vinøs Vinskole København S 18:30
19/12 Torsdag bar i Birkerød i december måned - TEMA GIN Birkerød 15
20/12 Julebar København K 18
8/1 Kvinde kend din prop - Vinøs Vinskole København S 18:30
12/1 Bryllups messe Helsinør Helsingør 10
14/1 Tyskland & Østrig - Vinøs Vinskole København S 18:30
15/1 Spanien & Portugal - Vinøs Vinskole København S 18:30
21/1 New Zealandsk Masterclass København S 17
21/1 Amerika og Orienten - Vinøs Vinskole København S 18:30
22/1 Mad & Vin - Vinøs Vinskole København S 18:30
28/1 Italiensk for begyndere - Vinøs Vinskole København S 18:30
28/1 Bordeaux 2016: De store Pauillac- og St. Julien-vi Kbh V 19
29/1 Frankrig - Vinøs Vinskole København S 18:30
4/2 Amerika og Orienten - Vinøs Vinskole København S 18:30
5/2 Mad & Vin - Vinøs Vinskole København S 18:30
18/2 Introduktion til vinens verden Hellerup 19
24/2 FOFs vinskole 1 Kbh V 19
5/3 Det ukendte Frankrig Holte 19
11/3 Riesling verden rundt Hellerup 19
26/3 Europas cidere Hellerup 19
1/4 Det nye Spanien Hellerup 19
21/4 Sherryfestival København 16
21/4 Sherryfestival København 18:30
Smagning Messe Winemakers Dinner
Rejser Kurser Andet
 
 
 
Sådan finder du den rigtige vin til julemaden
Hvad vælger du at sætte på bordet til and med brune kartofler og rødkål og heftig brun sovs?

Det er ikke anden, men tilbehøret der giver den store udfordring. Syren i rødkålen og den store mængde sukker stiller krav. Rødkålen har en evne til at gøre vinens smag nærmest metalisk.

Et populært og klassisk bud er Amarone . Amarone har kraft og saft til at spille op til den kraftige ret. Også vine fra det sydlige Rhône (grenache dominerede vine) har denne evne og de er knap så sødladne som Amarone. Men den findes også mange andre gode bud.
Generelt
Det skal være en kraftig og frugtrig sag, med god fylde og struktur, dog ikke for stringent garvesyre. Den må gerne være alkoholrig, dels giver alkoholen sødme og dels virker den dejlig mundrensende i modspil til den fede mad. Vinen må ikke være knastør, da den så vil opleves decideret sur i sammenhæng med de brunede kartofler.

Følgende er gode forslag til Julevine:
  • Sydrhone

  • Amerikansk Zinfandel

  • Amarone / Ripasso

  • Oversøisk Pinot Noir eller Malbec

  • GSM

  • Ribera del Duero



 
 
 
 
Vi tester og anmelder: De bedste julevine
Vi anmelder vine til julemiddagen
Hos alt om vin har vi testet og anmeldt de bedste vine til julemaden. Vi inviterede branchen til at sende deres bedste bud på vine til julemaden i kategorien henholdsvis under og over 100 kr. Branchen har lagt sig i selen for at finde vine der matcher de mange udfordringer julemiddagen byder på.

Under eller over 100 kr.?
I år har vi fundet nogle rigtige gode bud på julevin i prislejet lige under 100 kr. Hvis budgettet tillader vil vi dog råde til at du juleaften går over de 100 kr., da du får vine af en noget anden kaliber når du kommer op omkring de 200 kr.

Generel betragtning
Af de mange forsekliige vine vi testede virkede det til at især vinene fra Rhonedistriktet klarede sig godt, både i kategorien under og over 100 kr. Men også Amarone, og vine fra oversøiske vindistrikter klarede sig godt.
De bedste vine til julemaden under 100 kr.
De bedste i test, under 100 kr.:

Fond Croze, Confidence 2017, Cotes du Rhone, Frankrig
6 stjerner
90 kr. v. 6 stk hos Erik Sørensen vin
Smagsnoter: Kirsær, amaretto, let kamfer og krydderurt. Herlig komplet vin med god spændstighed og en fin lille frugtsødme der matcher julemaden.

Mothers milk 2016 Shiraz, First drop, Barossa, Australien
6 stjerner
99,95 kr.v. 12 stk. hos Philipson Wine
Smagsnoter: Et lettere bombardement af mørk moden frugt af brombær, sisaltæppe, krudtslam og krydderurter, sort og hvid peber. Spændstig frugt, fyldig afstemt struktur og pæn lang finale.
Clos St. Antonin 2016, Cotes du Rhone, Frankrig
6 stjerner
95 kr. hos Jysk Vin
Smagsnoter: Blåbær og brombær, patineret læder og krydret skud af hvid peber, Spændstig moden frugt og lækker mundrensende syre. Lang mineralsk afslutning. Meget komplet vin.

Se alle de anmeldte vine uner 100 kr. med tilhørende smagsnoter HER
 
 
 
 
 
 
 
De bedste vine til julemaden over 100 kr.
De bedste i test, over 100 kr.:

Le Caillou 2017, Chateau Neuf du Pape, Frankrig
6 stjerner
360 kr. hos H.J. Hansen
Smagsnoter: Det her er en topvin. Ristet kaffe, blommer, garrique i skøn forening. Vinen har en cremet rund og lækker mundfylde. Imponerende koncentration og en lang flot finale med markant mineralsk og saltet præg. På den absolutte skala en sikker vinder til den danske julemad.

Domaine de Cristia, Vielles Vignes 2018, Cotes du Rhone, Frankrig
6 stjerner
119 kr. hos The Wine Company
Smagsnoter: Kongen af Danmark, boysenbær og flintede noter, Laurbær og garrique. Mineralsk finish med en mærkbar alkohol. Potent Rhonevin med Cru kvalitet. Et seriøst bud på årets julevin, og endda i et særdeles attraktivt prisleje.
Ca La Bionda 2016, Amarone, Italien
6 stjerner
299,95 kr. v. 12 stk hos Philipson Wine
Smagsnoter: Ristet kaffe, mørke blommer, hvid og sort peber. Dyb intens Amarone med en forfriskende frugtsyre og tilligmed mineralsk note! 16% alkohol kan mærkes, men for pokker, det her er et fejende flot muskelbundt.

Se alle de anmeldte vine over 100 kr. med tilhørende smagsnoter HER
Bedste mousserende og Champagne til nytåret
Alt om vin inviterede branchen til at sende deres bedste bud på Mousserende og Champagne der passer som aperitif og gerne en vin der kan bruges også til forretten.

Se resultatet af testen herunder.

Bedste mousserende
De bedste mousserende i test:

Canals Nadal, Brut nature, Cava, Spanien
6 stjerner
120 kr. v. 2 stk. hos Erik Sørensen vin

Sumarroca Brut Reserve, Cava 2016, Spanien
6 stjerner
79,95 kr. v. 12 stk. hos Philipson Wine

Paloma Minguez, Cava Brut, Spanien
6 stjerner
85 kr. v. 6 stk hos The Wine Company

Se alle de anmeldte vine med tilhørende smagsnoter HER
Bedste Champagne
De bedste Champagne i test:

2007 cuvee William Deutz, brut, Champagne, Frankrig
6 stjerner
1099 kr. hos H.J. Hansen
Testens absolutte vinder!

Le Mesnil, Blanc de Blancs brut, Grand Cru, Champagne, Frankrig
6 stjerner
199,95 kr. v. 12 stk hos Philipson Wine

Canard-Duchene 2012, Chamapgne, Frankrig
5 stjerner
229 kr. hos Kvickly


Se alle de anmeldte vine med tilhørende smagsnoter HER
 
 
Afmeld nyhedsbrevet
 
Problemer med at læse denne mail? - klik