Luk
Alt om vin - et univers af vinoplevelser
Spørg om vin
Vin til julemaden, hvad matcher
Julemaden stiller store krav til vinene
Det er ikke anden, gåsen eller flæskestegen der giver de store udfordringer, men derimod tilbehøret i form af rødkål og brunede kartofler. Rødkål har en evne til at gøre vinens smag nærmest metalisk, og de brunede kartofler nærmest lammer smagsløgene. Generelt skal vi lede efter de lidt mere alkoholtunge og kraftige rødvine, uden for streng garvesyre.

Smæk for skillingen med Rhône vine
Bedste match er efter aov's overbevisning en god Sydfransk Côtes du Rhône fra de sydlige distrikter. Generelt er der virkelig smæk for skillingen når du køber Rhône vinene. Til juleaften skal du som minimum vælge de lidt bedre Côtes du Rhône Villages som fås fra omkring 50 kr. Vil du ofre lidt mere kan du købe en af Rhônedalens noget mere volomniøse Chateauneuf du Pape vine.

Oversøiske med højt alkoholindhold
Hvis du er mere til oversøiske vine, så er de Californiske Zinfandel vine rigtig gode, med deres høje alkoholindhold og meget glatte garvesyre - dertil kommer at Zinfandel er behageligt krydret. Lidt mere avanceret kan man også vælge en australsk "GSM" vin, der er inspireret af vinene fra Sydrhône.

Amarone kan følge anden til døren
Et andet bud kunne være de populære Italienske Amarone vine. Du skal vælge en af de bedre. Amarone har et højt alkoholindhold, og der er typisk tale om meget kraftige vine. Pas på hvis du vælger Amaronen at det ikke bliver den der løber med hele opmærksomheden.

Er flæskestegen i højsædet
Så bør du overveje en Pinot Noir. Vælg gerne en oversøisk da de er lidt mere alkoholtunge og med mindre garvesyre, de er bedre til at matche rødkål og brune kartofler.

Den obligatoriske Ris a la mande
Vintage Port er det mest almindelige valg, men en lignende vin som den franske Banyuls er også et godt match. Italienske Recioto der i princippet er en sød Amaronevin er også et godt bud. Senest er det danske gods Frederiksdal kommet på banen med nogle flotte kirsebærvine.

God jul og velbekomme
aov

Lær mere om vin
Modtag Alt om Vin's ugentlige nyhedsbrev.

Det kan f.eks lære mere om serveringstemperatur, opbevaring af vin eller hvilken vin du skal servere til Sushi